7nord.dk
Norsk

7nord.dk

×

Hotellinformasjon

Hvide Sande Hotel er beliggende i hjertet af byen og tæt på havnefronten.

Hotellet tilbyder enkeltværelser, dobbeltværelser, familieværelser samt 2 personers lejligheder. Alle værelser er udstyret med nye senge og der er toilet og bad på alle værelser.
Der er TV og gratis wifi.
Hvis hotellets personale ikke er til stede i receptionen, kan vi altid kontaktes via servicetelefonen 0045 97311033.

På ankomstdagen får du tilsendt en 4-cifret kode som skal tastes ind for at få adgang til værelset.
Dvs. at du kan gå direkte til værelset når du ankommer og dermed slipper du for at bruge tid på at registrere dig og tjekke ind i receptionen.

Adgangsforhold: De fleste af hotellets værelser ligger på 1. sal på hotellet med adgang via trapper.

Om morgenen kan du gå til bageriet Ejvinds for at få din morgenmad. Morgenmaden er inkluderet i bookingen. Bageriet ligger på hjørnet lige skråt over for hotellet. Her har de en cafe hvor du kan spise morgenmaden. Hvis det passer dig bedre at tage din morgenmad med, kan du bede dem pakke den til dig.
Du kan få din morgenmad hos bageren mellem 6.30 og 10.30. Du skal blot opgive dit navn og sige at du bor på hotellet.

FACILITETER:

Hotellet har en kaffestue, hvor du er velkommen til at sætte dig og nyde en kop the eller kaffe. Kaffe og the er inkluderet i opholdet. Der er en kaffemaskine ved trappeopgangen til værelserne og en kaffemaskine i kaffestuen. Hvis du besøger en af de lokale fiskebutikker og køber lidt lækkert fisk her eller køber mad andre steder, er du også meget velkommen til at spise din mad i kaffestuen. I kaffestuen kan du købe et glas vin, øl, vand eller sodavand. Derudover er der rødvin, hvidvin, vand og danskvand på hane, som også er inkluderet i opholdet.

Vi har et køleskab i kaffestuen på stueetagen, hvor du kan finde et udvalg af øl, vand til rimelige priser. Vand, øl og sodavand koster 20 kr. eller 3 Euro.

Der findes vaskerum og strygefaciliteter i kælderen. Det er første dør på højre hånd, når du går ned ad trappen ved indgangen. Her finder du også ekstra hovedpuder, hvis du skulle få brug for det.

Der er rig mulighed for at fange fisk i byen og hvis du ønsker at opbevare fiskene på frost indtil din hjemrejse, har vi en fryser til dette i kælderen. Det er 2. dør på højre hånd.

Hvis du ønsker at opbevare din bagage inden afrejse, kan du stille den i et rum i kælderen. Det er døren lige under trappen til venstre. Opbevaring er på eget ansvar.